Albertslund er i historisk forstand en ung by, der blev skabt indenfor en kort årrække som den gennemplanlagte by ved velfærdsstatens tilblivelse i 1960érne. Værdierne og idealerne var dengang som nu – høje. Idealet var den moderne by skabt for arbejderklassen af og for mennesker med socialt engagement og ansvar og med en stor satsning især indenfor mærkesagerne kultur, børn og miljø. Eksperimentet Albertslund lykkedes og beundres endnu af mange. Det er endog så flot at den spændende historie nu skal bevares og på museum, som en væsentlig del af det danske samfunds nyere kulturarv.

Nu et knap et halvt år århundrede senere har Albertslund ændret sig, og byens fysik er blevet slidt. Boligområderne, erhvervsområderne, de offentlige bygninger og anlæg har over en bred kam behov for renovering og fornyelse. Befolkningssammensætningen har ligeledes ændret sig. Der er blevet færre børn men flere ældre. Der er helt særlige udfordringer vedr. integration af indvandrergrupper og nydanskere. En gruppe der i dag udgør op imod ¼ af befolkningen. Arbejdslivet har ændret sig i takt med udflytning af produktionsvirksomheder og der pendles som aldrig før ind og ud af kommunen. Der er udfordringer på det sociale område med befolkningens sundhedsprofil, en voksende ulighed, udstødning af de svage og en risiko for udvikling af kulturelle parallelsamfund.

Det er desuden svært at forestille sig at fremtidens mere alvorlige globale udfordringer inden for folkevandringer, klima, økonomi, beskæftigelse, energi og fødevareforsyning ikke får betydning for den enkelte borger og det lille samfund. Set i det lys skal der en helt ekstraordinær indsats til, hvis byen skal fremtidssikres og stadig kunne holde fast i de velfærdsværdier den blev skabt på.

Albertslund har som hovedstadskommune nogle helt unikke styrkepositioner, som f.eks. den den nære relation til hovedstaden, den kompakte by, veludbygget infrastruktur, den store og stærkt funderet almennyttige boligsektor, et meget velfungerende lokalt og regionalt erhvervsliv, resultaterne fra et langt sejt træk på miljø, kultur og børneområdet og ikke mindst den gode traditionsbundne konsensusprægede dialog mellem borgere, politikere og den kommunale forvaltning.

Så en klar og bevist kobling mellem mellem byens styrkepositioner og udfordringer kunne, hvis rigtigt håndteret og forstået – vendes og udnyttes som byens fundament for fornyelse og forandring – dette kræver ændringer i den kommunale forvaltnings selvforståelse, roller, ledelses – og styringssystemer.

Visionen om den bæredygtige by:

Den nye Albertslundstrategi (2008) beskriver visioner for mærkesagerne med en tværgående kobling til miljø, sundhed og effektiv administration med mål for de næste 4 år. Strategien er det overordnede styringsdokument for forvaltningens planer, de politiske valg for særlige aktiviteter såvel som løsning af forestående drifts- og anlægsopgaver.

Strategien giver derimod ikke et bud på de mere langsigtede virkemidler og målsætninger for, hvordan vi løser de grundlæggende strukturproblemer og skaber den tekniske, økonomiske, socialt, kulturelt og miljømæssige bæredygtige moderne by Albertslund version 2.0. – eller skaber ”den anden bølge”.

Der skal skabes en styrket miljø- og kulturidentitet og en solid fælles forståelse for det nye projekt – ”den bæredygtige by” gennem en klar kobling af kultur og miljø. Hvor byen oprindeligt blev planlagt som ’velfærdsplanlægning’ handler det i fremtiden om kulturel og bæredygtig byudvikling. Byen skal indeholde fremtidens krav til mangfoldighed, den skal være levende og spændende, og der skal være mangeartede tilbud. Projektet kræver en massiv borgerinvolvering og kommunikationsindsats.

Reklamer

REPORT THIS AD

Der skal formuleres en ny strategi for perioden 2012-2016 der beskriver en altomfattende byomdannelse med en arkitektonisk og miljømæssig høj profil, hvor der eksperimenters med nye og moderne livs -, bo – og arbejdsformer baseret på de samme idealer, som ved grundlæggelsen 50 år før. Men disse idealer må nødvendigvis gentænkes i en ny og forandret verden og svarene på, hvad de Albertslundske idealer betyder i dag, må nødvendigvis søges i en åben, eksperimenterende læreproces med inddragelse af mange aktører og vidensformer.

Visionen om Albertslund som fremtidens bæredygtige by angiver ikke en bevægelse fra A til B. En gennemgribende gendigtning og opgradering af byen kan ikke planlægges og implementeres ud fra et traditionelt kommunalt paradigme. Visionen må udgøre en robust, overordnet retningspil for en mangefacceteret, mangfoldig og eksperimenterende afsøgning af nye løsninger, nye partnerskabsformer, nye finansieringsformer og nye involveringsformer.

Organisatoriske, ressourcemæssige og styringsmæssige udfordringer:

Albertslund Kommune kan ikke løfte en byomdannelse og nyskabelse i så stor skala ved egen kraft. Det kan kun ske efter en særlig politisk forståelse af det omkringliggende civilsamfund – først og fremmest borgerne. Desuden løses opgaverne ikke uden tiltrækning af eksterne ressourcer via et snævert samarbejde og ny opgavedeling gennem etablerede og forpligtende partnerskaber med staten, nabokommuner, videns – og forskningsinstitutter og det private erhvervsliv.

Også de kommunale forvaltninger må sætte sig selv i spil på nye måder. Kommunen bliver i langt højere grad end i dag facilitator for processer præget af mange forskellige metoder, eksperimenter og erfaringsdannelser. Der skal skabes et billede af medarbejdernes nye roller som forandringsagenter og ”drivere” for udviklingen. (Medarbejderne er alt andet end robotter der levere nøje afmålte standardprogrammer i pasning, uddannelse og omsorg efter aftale med indenrigsministeren.)

Der introduceres for en mangfoldighed af ideer og nye initiativer. Der skabes stimulerende miljøer for parallelle og selvorganiserede organisationer og grupperinger, Der skabes plads til løsere samarbejdsformer i arbejdet med det fælles projekt og opgaverne. Bæredygtighedsprojektet må løbende justeres og ændres over tid i takt med innovation og ny teknologiske og læringsmæssige landvindinger, der styrker den bæredygtige by – den røde tråd ligger i tænkningen og visionen.

Der skal fokus på massiv mobilisering af ressourcer, mennesker såvel som finansielle, både rene kommunale ressourcer og eksterne. Den kommunale administration skal være robust og professionel. Der skal retænkes på tværs af forvaltninger i nye faglige og økonomiske sammenhænge, der giver bæredygtighedsrationaler, inden for f.eks. levetidscykluser, transportmønstre, bo – og arbejdsformer, kommunikation, kultur, uddannelse, fritid og sociale relationer.

De nuværende systemer for ledelse og styring er i sin nuværende form målrettet den kommunale forvaltnings interne forhold i en mere konventionel kontekst som leverandør af velfærdsydelser.

Hvis en ny politisk dagsorden og nye samarbejdsrelationer skal kunne realiseres og ikke mindst praktisk håndteres i overensstemmelse med nye strategier og mål, er det nødvendigt at medarbejderne i højere grad bliver udadvendte procesfacilitatorer og gives mere plads til at være kultur- og miljøbærere, kreative, initiativtagende, udadvendt agerende og mere synlige end i dag.

Der skal arbejdes strategisk med at bringe forskellige fagligheder i spil tidligt i planlægningsfasen og dermed skabe integrerede og sammenhængende bæredygtige løsninger inden for fysisk planlægning, kultur og arkitektur, miljø og sundhed.