I mange kommuner fortsætter miljø- og klimaarbejdet ufortrødent selv om lyset nu er slukket efter cop15 i Bella centret i København. Miljøet bør stadig være en fundamental mærkesag som gennemsyrer hele den måde der lokalt tænkes byudvikling og bæredygtighed på. Resultaterne kommer ikke af sig selv. Det vil kræve en årelang og vedvarende indsats. Der skal stadig sættes nye og ambitiøse politiske mål og arbejdet skal dokumenteres. Kommunernes agenda planer og grønne regnskaber er helt nødvendige basale værktøjer for politikere, embedsværk, borgere og virksomheder når miljø- og klimaindsatsen skal tilrettelægges, implementeres og kommunikeres.
De internationale og nationale dagsordener om miljø- og klimaaftaler, forsyningssikkerhed, beskæftigelse, eksport, handels- og valutabalancer er ikke et – enten eller – set i forhold til det lokale samfunds behov for at tænke miljø og klima ind i den lokale udvikling og bæredygtighed – men derimod et både og. Det vil efter min opfattelse være en fatal misforståelse, hvis vi ikke tror at de globale udfordringer i fremtiden har betydning for de lokale forhold og det enkelte individs levevilkår.
I Region Hovedstaden med København og forstadskommunerne findes upåagtet den ellers relevante og forståelige diskussion om et delt Danmark nu engang de bedste betingelser og markedsvolumen for at skabe grøn omstilling og vækst til gavn for hele landet. Den kraftige fornyelse og omdannelse i Københavns Kommune er kendt og vellykket og den igangværende transformation af de Københavnske forstæder kører i disse år for fuld kraft. Der er tale om meget store investeringer hvor der tillige stilles kommunale krav og ønsker til miljø- klima og bæredygtighed.
En ny vision for de meget store og velbeliggende erhvervsområder i Ringbyen, der omfatter 10 københavnske forstæder, med en udbygning en af den trafikale infrastruktur bl.a. med en letbane kunne indeholde en yderligere fælles ambition om vækst og en grøn satsning af hidtidigt uset format. Den igangværende og de kommende års by transformation i metropolen København indeholder derfor et solidt potentiale og hjemmemarked til at give Danmark øget innovation, eksport og beskæftigelse.
Fornyelsen i Hovedstaden bør agere et grønt internationalt orienteret udstillingsvindue, hvor der samtidig satses målrettet på iværksættere og lokalisering af danske som udenlandske grønne virksomheder.
Hvis den grønne dagsorden og vækststrategi skal lykkes er nødvendigt at de regionale og kommunale politikere sætter en ambitiøs og fælles dagsorden for det lokale klima- og miljøarbejde og at der tænkes på tværs både i kommunen og mellem kommunerne i regionen. Et godt udgangspunkt kunne være kommunernes kommune-, miljø- og klimaplaner og grønne regnskaber. Desuden bør der tænkes offensivt i et intelligent offentligt marked for ny grøn teknologi.
Derefter er det op til samspillet og netværket mellem regionen, kommunerne, forsknings- og uddannelses institutionerne og de private aktører at finde bud på de konkrete løsninger og koncepter. Nye regionale initiativer som Copenhagen Cleantech Cluster og Gate21 er aktuelle eksempler på den type af nyttige offentlige og private innovationsnetværk og samarbejder, som understøtter en rigtig og grøn udvikling.